Jeg har lige set lidt på de sidste to øvelser. Jeg er ikke den store opdagelsesrejsende, bortset fra i litteraturens verden, så kortene regner jeg ikke med at anvende. Jeg vil formentligt vende tilbage til dokumentdelingen, når det bliver relevant.
Det er et imponerende kursusmateriale, der er stillet til rådighed, og jeg har modtaget god og nødvendig støtte både fra Henrik og Gordon og andre hjælpsomme kolleger. Tak for det. Lige nu efterlader kurset et flimrende billede, og det er desværre begrænset, hvad jeg bruger i min hverdag fra kurset, men jeg har da lært at downloade musik til min mp3-afspiller! Jeg synes, at bibliotekernes netmusik er for besværlig at anvende, men så findes der jo heldigvis andre muligheder.
Skulle jeg for alvor fordybe mig i alle de forskellige øvelser/muligheder, vil det være en tidsrøver,så det må jeg afstå fra. Kurset har givet et fint overblik vedr. Web 2.o-udviklingen, der vel kun er i sin vorden.
Lone
tirsdag den 29. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar